Saint Ansgar's Lutheran Church
Montreal - Quebec - Canada

Sankt Ansgars Lutherske Kirke - Montreal
Dannebrog
Vort nationale symbol - - -det danske flag

[Read this in English]

Dannebrog

Vi bruger det til fødselsdag, konfirmation, eksamen, bryllup og alle de andre bryllupper kobber, sølv, guld osv. Og vi bruger det, når vi dør.

Vi bruger det på skibe, cykler, hestevogne, veteranbiler, fly, breve, gaver, kufferter, lagkager og på juletræet.

Vi bruger det i hovedet, på tøjet og på hatten.

Vi bruger det til gymnastik, fodbold, golf, atletik og alle andre former for idræt.

Vi bruger det til gadefest, byfest, dyrskue, grundlovsmøde og i kirken.

Vi bruger det til nytår, jul, påske og til pinse.

Vi bruger det ved rejsegilde med pølser og øl, ved åbning af et firma, ved reception, jubilæum og afskedsfest.

Vi bruger det 5. maj, 5. juni, 15. juni og mange flere militante mindedage.

Vi bruger det i kolonihaven, i sommerhuset, når det er søndag, når det er godt vejr, eller bare - - - når vi er glade - - -

Ja, selvfølgelig - - - Dannebrog.

Dannebrog kom ifølge sagnet: “Som sendt fra Himlen” 15. juni 1219 under Valdemar II Sejrs (1170-1241) korstog i det blodige slag ved Lyndanise mod de hedenske estere om Estland. Det der senere kom til at hedde Reval, og i dag hedder Tallinn, som betyder “Danskebyen.” Flaget opildnede de hårdt trængte danske korsfarere, så det truende nederlag blev ændret til sejr.

Ifølge forfatteren B.S. Ingemann var det soldaten Karl af Riise, der “fangede” flaget. Så ”ham skylder vi respekt,” som der står i ”Højt fra træets grønne top.” Karl af Riise var fra Stevns, og det er efter ham, byen Karise har fået sit navn.

Samme år, altså 1219, indførte Valdemar II Sejr “Dannebrogordenen,” en ridderorden forbeholdt mænd. Men efter 732 år, dvs. fra 1951, kan også kvinder tildeles denne hæder, ifald de gør sig særligt fortjent hertil.

Før Dannebrog havde vi “Ravnefanen,” en rød dug med Odins ravne broderet i sort. Det var kendt og frygtet som vikingernes symbol, det kaldtes for Dannebroge, en skrivemåde der i tidens løb er ændret til Dannebrog, der kan oversættes til "danernes klæde." Det var kristendommens indførelse i Danmark, der fortrængte Odins ravne til fordel for det kristne symbol - det hvide kors på rød bund.

Nu er vi danskerne jo et oplyst folk, så den med at Himlen var leverandør til Dannebrog, den køber vi ikke - nej. Mere sandsynligt er det korsridderne Johanniterordenens fane, der blev bragt ind i slaget, en fane der stadig bruges på Malta.

Dronning Margrete gjorde sidst i 1300-tallet Dannebrog til kgl. segl. Det var hende svenskerne hånligt kaldte "Kong Bukseløs." Ofte kaldes hun for Margrete I, men hun blev aldrig udråbt til Danmarks Dronning kun til: "Fuldmægtig frue og husbond og hele rigets formynder" og kan derfor ikke med rette kaldes Margrete den I, men det gør vi altså alligevel.

Christian IV, der er født 12. april 1577 på Frederiksborg Slot og død 28. april 1648 på Rosenborg Slot, gjorde Dannebrog til det nationale mærke for skibe i 1600-tallet, og han anbragte Dannebrog på regimentfanen. Christian IV var en rigtig krigskarl, udover at han fik mindst 26 børn med mindst fem forskellige mødre, deltog han også i mange andre ”krige” fx ved Kolberger Heide, hvor han 1. juli 1644 på sit skib Trefoldighed mistede, som der står, sit højre øje og nogle tænder. Til krigene hjemtog Christian IV lejesvende fra Kroatien, de kaldtes for "krabater," det er herfra, vi har udtrykket “en vild krabat.”

I krige har sejrherren tradition for at erobre flaget, i stil med at indianerne tog skalpen, så vi slipper faktisk billigt. Men skikken ændrede sig efter Anden Verdenskrig, hvor de allierede erobrede en mængde tyske nazistiske faner, men for første gang i historien ville sejrherrerne ikke hænge de erobrede faner op, så foragtet var nazisternes symbol hagekorset eller svastika, som det rettelig hedder.

Navnet Dannebrog er brugt til flere skibe fx Kongeskibet Dannebrog. Under et af slagene i Køge Bugt mod svenskerne, som vi evig og altid sloges med, hed en af vore søofficeren Ivar Huitfeldt (1665-1710). Hans skib hed også Dannebrog, det blev antændt og sprængt i luften 4. okt. 1710 og desværre for Ivar Huitfeldt, var han selv om bord.

Dannebrog var forbeholdt kongen og staten, men juristen Anders Sandøe Ørsted, en bror til Hans Christian Ørsted, foreslog i 1830 Kong Frederik VI, at det også skulle være folkets flag, det blev dog afslået. Senere blev Anders Sandøe Ørsted justitsminister, og da gennemførte han selv ordningen. I 1842 blev Dannebrog hærens officielle flag. Først fra 1854, under Frederik VII, fik folket lov at bruge Dannebrog, og siden da har alle danskere elsket dette flag.

Det er verdens ældste flag, hvad for øvrigt også baskerne i Spanien mener om deres.

En anden og sjov vinkel til Dannebrog.

Inspektør og etatsråd ved Polyteknisk Læreanstalt og senere telegrafdirektør Peter Faber (1810-1877) og hans kone Frantzine Petrine holdt i 1847 juleaften for hele familien på Gammel Strand i København. Til denne juleaften havde Peter Faber skrevet: "Højt fra træets grønne top" en ganske ordinær lejlighedssang med et vers til hver af julefestens deltagere uden at ane, at den senere skulle blive en naturlig og næsten uundværlig del af vores jul.

I 1848 skete der store ting i vort land. Dengang var det Tyskland, der var i centrum - Første Slesvigske Krig. For at opildne de danske soldater skrev Peter Faber sangen: "Den gang jeg drog af sted." Den blev på stedet det helt store hit, en sand landeplage et slags pseudonym for den nationale ånd mod de slemme preussere. Peter Faber blev på stedet berømt og tilbedt.

Derfor blev "Højt fra træets grønne top," hevet frem fra familiens skød på Gammel Strand. Peter Faber tilføjede et vers i den nationalistiske ånd om Hendrik, der er stærk, har mod, skal være fændrik, og hvor fanen spiller en væsentlig rolle. Sangen blev på stedet gjort til nationens julesang.

Men havde vi ikke fået Første Slesvigske Krig, var "Højt fra træets grønne top" sandsynligvis forblevet en lejlighedssang i kassen sammen med flag og andet julepynt på loftet på Gammel Strand. Mærkeligt var det vel heller ikke i landets trængte situation, at vort smukke Dannebrog blev hængt på juletræet i lange rækker som det nationale symbol og en markant del af træets dekoration.

Ved en afstemning efter FN’s åbning i 1945 om hvilket flag der var verdens smukkeste, blev Dannebrog naturligvis kåret som vinder. Det var vi danskere nu ikke så overrasket over, for det vidste vi godt i forvejen.

Efterhånden har vi været i mange lande på vores jord, men ingen steder bruges det nationale flag i en sådan udstrækning som netop i Danmark. Uanset hvornår du tager en tur ud i vort skønne land, så ser du Dannebrog vaje stolt fra sin hvide flagstang med den røde knop.

Skyldes det mon danskernes specielle evne til at hygge?

Eller måske stoltheden over at være dansker?

Eller vore stærke nationale følelser der specielt i det sønderjyske grænseland er særdeles markant?

Eller skyldes det blot, at Dannebrog er det smukkeste flag på Jorden, en mening visse andre nationer helt uretmæssigt også har om deres flag.

Når man lader livets erindringer passere revy som en billedbog, er mange af de episoder, der træder frem for sit indre blik præget af Dannebrog – ja, mange Dannebrog.

Ved enhver folkefest bruges Dannebrog. Som fx på den 113 m høje Skamlingsbanken SØ for Kolding, hvor man siden 1843 årligt har holdt nationale folkemøder den 18. maj til støtte for danskheden i Slesvig. I 1863 rejstes her en 16 m høj granitobelisk. Den blev sprængt af preusserne i 1864, men genrejst i 1866. Obelisken er blevet et symbol på Danmark og på genforeningen, og naturligvis er Dannebrog altid med.

Da vi i 1992 vandt europamesterskabet i fodbold i Sverige. Hvor vi var kommet med på afbud, fordi Jugoslavien blev udelukket. Først spillede vi uafgjort med England, så tabte vi til Sverige. Forventningerne var herefter ikke store. Men så bankede vi først Frankrig, dernæst Holland, og pludselig var vi i finalen.

Og sandelig - her bankede vi 26. juni 1992 på Nya Ullevi Stadion i Gøteborg Tyskland med 2-0, målmagerne var John “Faxe” Jensen og Kim Vilfort. Oh hvilken jubel og billedet af tusinder af små Dannebrog, da færgen fra Gøteborg kom i havn, står klar i erindringen.

Eller da Bjarne Riis i 1996 vandt Tour de France under utrolig stor opmærksomhed. Ustandselig så vi viftende Dannebrog langs ruten og malede Dannebrog i ansigter og på vejen.

Og da ”Ørnen fra Herning” efter sejren blev modtaget og hyldet i København, var oceaner af Dannebrog fundet frem fra skufferne.

Først senere opdagede vi dopingspøgelset, der havde været med på bagagebæreren.

Selv om det står lidt svag i min barndoms erindringer, så er 4. og 5. maj 1945 måske de dage, danskerne har brugt Dannebrog allermest. Tysklands kapitulation i Danmark var en kendsgerning. Frihedsbudskabet blev publiceret i radioen 4. maj kl. 20:35 af speaker Johannes G. Sørensen: “Det meddeles i dette øjeblik fra Montgomerys tropper, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig, jeg gentager - - -”

Vi kender ordene så godt - - -

Glæden kendte ingen grænser, man satte stearinlys i vinduerne, en skik vi stadig praktiserer den 4. maj om aftenen. Ud på gaderne med mørklægningsgardiner i den ene hånd og Dannebrog i den anden. Mørklægningsgardinernes tid var forbi, de blev omsat til bål på gaderne. Billeder vi bedst kender fra de store byer, hvor folk ellevilde af glæde kravlede rundt på sporvogne og busser svingende med vort sejrssymbol - Dannebrog.

Den 5. maj 1945 kl. 8 ringede alle landets kirkeklokker, Dannebrog vajede over alt, en dag der stadig mindes som en flagdag.

Alle var overstrømmende glade, men vi glemte Bornholm, for her nægtede den tyske kommandant at overgive sig. De følgende dage frem til 8. maj bombarderede sovjetiske fly Rønne og Nexø, et bombardement der kostede ti danskere livet og et ukendt antal tyskere.

Hvis man har en flagstang i sin have, forpligter det. Forpligter til at hejse flaget når naboen har sølvbryllup eller anden fest, eller på halv stang hvis der er tale om et dødsfald.

Det, at der flages på halv stang ved dødsfald, stammer fra, at sømændene havde et specielt dødsflag, der blev hejst, når et menneske døde til havs. Da så Dannebrog i 1854 blev tilladt som folkets flag, hængte man dette på flagstangen under dødsflaget, denne placering på flagstangen blev dermed også almindelig på landjorden.

Det bør også være naturlig for en flagstangsejer at kende lidt til de officielle flagdage og reglerne omkring det at flage. Fx hører man ofte, at flaget stryges ved solnedgang. Men det er helt forkert, et flag nedhales. At stryge et flag betyder, at man i en krigssituation kapitulerer.

Men hvad gør man med et Dannebrog, der er slidt op?

Jeg kan ikke få mig selv til at smide det i skraldespanden, der er trods alt noget “helligt” over selv et falmet og opslidt Dannebrog.

At brænde et Dannebrog er jo en demonstration en direkte hån mod flaget.

At putte Dannebrog i en genbrugscontainer er vel kun at flytte problemet.

Eller måske Dannebrog burde “begraves” ?

Nej, så var det nok lettere at bruge den som pudseklud. Eller måske skulle jeg bede Hanne sy mig et par “kort bovser” ?

Løsningen er ifølge Danmarks Samfundet, selv om det kan synes respektløs, - udtjente flag skal brændes.

Hatten skal af, når flaget hejses og nedhales
Flaget hejses ved solopgang, dog tidligst kl. 8, og nedhales ved solnedgang
Flaget bør aldrig røre jorden
Flages der på halv stang, skal flaget først hejses helt til tops, hvor det markeres et øjeblik, og dernæst sænkes, så undersiden af flaget er midt på stangen.
Ved nedhalingen skal flaget igen hejses til tops, før det nedhales
Såvel opsætning som nedtagning af et flag skal foregå i et roligt tempo
I Danmark er det tilladt at flage med de nordiske -, EU - og FN flag
Andre nationers flag må kun bruges efter forud indhentet tilladelse hos politiet, og kun når der samtidig flages med Dannebrog, der skal være af mindst samme størrelse og på en iøjnefaldende plads
Flages der med flere nationers flag på række, skal det danske flag hejses længst til venstre for tilskuerne, - eller på den midterste stang.
Flagets højde bør altid være en femtedel af stangens højde
Vimpler bør være halvdelen af stangens højde

01. jan. Nytår
02. feb. Slaget ved Mysunde 1864
10. feb. Afstemningen i Sønderjylland 1920
11. feb. Stormen på København 1659
02. april Slaget på Reden 1801
09. april Danmarks besættelse 1940 halv stang til kl. 12.02, herefter hel
18. april Slaget ved Dybbøl 1864
05. maj Danmarks befrielse 1945
09. maj Slaget ved Helgoland 1864
05. juni Grundlovsdag
15. juni Valdemarsdag og genforeningsdag
06. juli Slaget ved Fredericia 1849
25. juli Slaget ved Isted 1850
04. okt. Stormen på Frederiksstad 1850
25. dec. Juledag
Langfredag på halv stang
Påskedag
St. Bededag
Kristi himmelfartsdag
Pinsedag
Samt på alle kongefamiliens fødselsdage